Der mangler læger i landdistrikterne, og Danmarksdemokraterne foreslår derfor at eftergive lægers SU-gæld med 30.000 kroner for hvert år, de er ansat i en almen praksis i et område med lægemangel.
Det siger formand Inger Støjberg (DD), som fredag afslutter sit sommergruppemøde i Bandholm på Lolland.
- Vi mangler akut læger i yderområderne og i landdistrikterne, og derfor bliver vi nødt til at tage utraditionelle metoder i brug, siger Inger Støjberg til TV 2.
Forslaget skal gøre det mere attraktivt for yngre læger at søge ud i landet og få øjnene op for livet uden for de store byer. Det vil koste ti millioner kroner om året, vurderer partiet, der foreslår at tage pengene fra det økonomiske råderum.
Hun kan godt forsvare at bruge pengene på at eftergive studiegæld til en faggruppe, som kommer til at få en bedre løn end de fleste, når de er færdiguddannet.
Man bliver nødt til at se på den opgave, som man står overfor ifølge Støjberg, der dog godt forstår kritikken.
- Men omvendt synes jeg, at det vægter så tungt, at vi får læger ud i landet. Det handler om folks sundhed og tryghed og om, at det skal være til at holde ud at bo i yderområderne, siger Støjberg til TV 2.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.