
Coronaen vinder fortsat frem i hele landet. Kun to kommuner er nu under bekymringsgrænsen, og de er begge øer: Ærø og Læsø. De er til gengæld helt fri for coronatilfælde.
I den modsatte ende af skalaen har Herlev nu passeret en incidens på 700, og Solrød, Ishøj, København og Glostrup ligger alle over 600.
Også positivprocenten går opad, i dag til 2,82, mod 2,81 i går og før da 2,80 og 2,78. Men væksten i tallet er blevet mindre end de foregående dage, da tallet voksende fra 2,25 over 2,40 og 2,60 til 2,78.
Positivprocenten angiver, hvor stor andel af de testede der er påvist positive og er derfor uafhængig af udsving i antallet af testede. De seneste døgn er der foretaget 109.220 test, og af dem viste 3.075 sig positive - begge tal de næsthøjeste hidtil efter at de tilsvarende tal i går var de højeste.
Antallet af indlagte er vokset med 19 til 361, men de 19 dækker over 88 nyindlagte minus 69 udskrevne. Antallet af nyindlagte er det næsthøjeste i efteråret efter at det hidtil højeste antal på 82 i mandags er opjusteret til 90. Foruden det overgås det seneste tal kun af to dage i marts med henholdsvis 89 og 92 nyindlagte.
Af dagens 361 indlagte ligger 48 på intensiv afdeling og 27 af dem er i respirator. Det er stigninger på henholdsvis otte og en siden dagen forinden. Antallet af dødsfald er vokset med ni, heraf fem i går og fire fordelt på korrektioner af tallene for de foregående dage.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.