Dagens coronatal følger sporet fra den seneste uges tid. 1.297 er testet positive siden i går, og med i alt 79.703 testede indenfor det seneste døgn giver det en andel af smittede på 1,6 pct.
De 1,6 pct. er den såkaldte positivprocent. I går var den 1,5 pct., i forgårs 1,8 pct. og mellem de to yderpunkter har den ligget siden 6. november, da antallet af smittede på en dag toppede med 1.427.
"Et stabilt, men højt niveau", siger ledende overlæge Svend Ellermann-Eriksen fra afdelingen for klinisk mikrobiologi på Aarhus Universitetshospital. Han pointerer, at man skal være opmærksom på "om det begynder at stikke af", siger han til Ritzau.
Antallet af indlagte er 255, syv flere end i går, men fire færre end i forgårs. Også antallet af indlagte på intensivafdeling og i respirator varierer indenfor de samme niveauer som den seneste uges tid med 41 på intensivafdeling og 21 i respirator, henholdsvis to og fem færre end i går.
Yderligere tre dødsfald er registreret, fordelt på to i går og et i forgårs, hvor der i forvejen var registreret et enkelt dødsfald. Tallene for dødsfald hver enkelt dag korrigeres løbende bagud, efterhånden som data løber ind. I alt har 773 mistet livet med coronavirus i Danmark.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.