
ÆRØ / SYDDANMARK: En god og borgernær udvikling af det nære sundhedsvæsen er alfa omega. Især i områder, hvor der er langt mellem de store akutsygehuse.
Derfor vil Region Syddanmark have Ærøs borgere til at spille en aktiv rolle i udviklingen af løsninger på de sundhedsmæssige udfordringer. Det er tanken, at borgerne både skal være med til at komme med løsningerne og også selv afprøve dem.
Ærøs borgmester, Ole Wej Petersen (S), er positiv over for regionens initiativ og synes, det er spændende og relevant.
- Det stemmer på alle måder godt overens med de tanker, vi har gjort os i vores nye sundhedspolitik for 2019-2025, som vi nu skal i gang med at implementere, siger borgmesteren og pointerer, at den netop er sat i søen for at fremme dialogen mellem borgere og politikere.
Ærø er oplagt
Regionen vil også give borgerne større indflydelse på nogle af de politiske beslutninger, og ifølge formand Stephanie Lose (V) kvalificerer borgernes stemme regionens arbejde.
- Vi er en region, hvor der mange steder er langt til de store akutsygehuse, og hvor det er helt centralt, at det nære sundhedsvæsen fungerer. Ærø er derfor et oplagt sted, og vi allerede har et rigtig godt og tæt samarbejde med Ærø Kommune, siger hun.
Ærø har flere gange være på regionens dagsorden. Forleden blev det besluttet ikke at oprette mammografiscreening på øen, til gengæld er der oprettet en telemedicinsk hospiceplads, så døende ærøboere kan tilbringe den sidste tid på øen i stedet for på hospice i Svendborg.
Udover at Ærø får rolle som udviklingskommune, vil regionen også inddrage de unge mere i klimadebatten og invitere borgerne til camp om grænselandet.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.