Stadig flere børn har tegn på stress og angst, er ensomme og kommer ikke i skole hver dag. Den vurdering kommer fra 65 pct. af de adspurgte skole- og fritidspædagoger i Bupl's årlige vilkårsundersøgelse. Kun 3 pct. vurderer, at antallet er faldende, oplyser fagorganisationen.
- Pædagogerne i skolen og fritiden står med en hel generation i hænderne, og lige nu risikerer vi at tabe alt for mange børn, fordi vi mangler tid og ressourcer til både at opspore og forebygge mistrivsel og samtidig understøtte børn i udsatte positioner. De rammer, børnene skal passe ind i i dag, er blevet så snævre, at alt for mange slår sig på dem, siger formand for Bupl Elisa Rimpler.
Undersøgelsen bygger på besvarelser fra 6.207 skole- og fritidspædagoger, hvoraf de fleste arbejder både i skole og sfo. Tallene for, hvor mange der er bekymrede for børnenes trivsel, fordeler sig på de forskellige udtryk for mistrivsel. Flest, nemlig 72 pct. oplever stigning i antallet af børn med symptomer på stress, 69 pct. oplever børn med angst, 66 pct. registrerer stigning i antallet af børn, der bliver væk fra skolen, og endelig så oplever 56 pct. en stigning blandt børn som er ensomme.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.