Otte ud af ti i børne- og ungdomspsykiatrien venter længere end 30 dage på udredning og behandling, på trods af at de har krav på udredning og behandling indenfor 30 dage.
Tallene for 4. kvartal 2024 er netop blevet offentliggjort, og 79 procent af børn og unge måtte altså vente for længe. Det er lidt bedre end i 3. kvartal, hvor det var 83 procent af sagerne, hvor retten til udredning ikke blev overholdt.
- Børn og unge i alvorlig mistrivsel venter og venter. De og deres familier er sat i stå og får ingen hjælp. På trods af en lang række politiske tiltag, er vi altså ikke kommet nogen vegne, siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.
Der er ikke lang tid til, at forhandlingerne for tiårsplanen for psykiatrien begynder. En plan der er blevet arbejdet på siden 2022.
- At børn og unge ikke bliver udredt til tiden, er blevet status quo. Derfor mener vi i Psykiatrifonden, at regeringens udspil forud for de kommende forhandlinger skal indeholde seriøse politiske forslag, der kan vende udviklingen. Vi foreslår, at ventetiden skal bruges klogere, og det skal være en patientrettighed, at børn og unge kan begynde på behandling, mens de venter på udredning, siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.
MBH
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.