Det er nemmere for psykisk syge danskere at få støtte i form af fx en kontaktperson eller et botilbud, hvis de bor i en landkommune, end hvis de bor i en storbykommune. Det viser en ny rapport fra SFI, der også tegner et portræt af de borgere, der modtager sociale indsatser over for mennesker med psykiske vanskeligheder.
En ny rapport fra SFI stiller for første gang skarpt på de danskere, der benytter sig af tilbud, der på forskellig vis hjælper folk med psykiske lidelser med at få struktur på hverdagen - fx botilbud, dagtilbud og støtteperson.
Forskellig praksis i kommuner
Undersøgelsen viser, at der er stor forskel på kommunernes praksis på området. Tyndt befolkede kommuner giver støtte til relativt flere sindslidende end storbykommuner - selvom tallene ikke tyder på, at der bor flere med psykiske lidelser på landet end i byerne.
Det varierer også meget, hvor længe borgerne er i støtteordningerne i de enkelte kommuner. Når det fx gælder botilbud, afslutter nogle kommuner støtten til mere end halvdelen af borgerne over en periode på fem år, mens andre kommuner udsluser under hver tiende.
Portræt af modtagerne
Mange af de sindslidende, der modtager støtten, er enlige, et flertal er mænd og et mindretal har børn. Der er også mange uden uddannelse blandt dem - 85 pct. af dem, der modtager den mest intensive form for støtte, har fx kun en grundskoleuddannelse. I den periode, rapporten ser på - fra 2007 til 2011 - er gruppen af modtagere vokset jævnt.
Undersøgelsen er bestilt af Social-, Børne- og Integrationsministeriet, og bygger bl.a. på oplysninger fra KMD, kommunerne og Sundhedsstyrelsen. Læs mere.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.