Siden mandag er der registreret 290 nye tilfælde af coronasmitte i Danmark. Det oplyser Statens Serum Institut tirsdag i sin daglige opdatering.
De 290 nye tilfælde er det laveste antal i over en måned. Man skal tilbage til 9. september for at finde et lavere antal. Med til historien hører, at der lige nu bliver foretaget færre test for corona, end det var tilfældet i dele af september.
Tirsdag er 103 patienter indlagt på de danske sygehuse med coronavirus. Det er fire færre end mandag. I løbet af det seneste døgn er der registreret tre dødsfald hos coronasmittede.
Smittetaldet stiger
Kontakttallet, også kendt som smittetrykket, er steget igen og ligger nu på 1,0. Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter. For en uge siden oplyste han, at kontakttallet lå på 0,8.
Kontakttallet beregnes ud fra udviklingen i antallet af indlagte patienter og bekræftede smittetilfælde.
Da der går noget tid, fra en person smittes og udvikler symptomer, og der yderligere går noget tid før indlæggelse, vil der være forsinkelser i beregningen af kontakttallet.
Fordi kontakttallet estimeres på baggrund af et tidsvindue på syv dage, kan der gå nogle dage, før ændringer kommer til udtryk i kontakttallet, afhængigt af hvor stort faldet eller stigningen er.
Serum Instituttets seneste kontakttal er beregnet til 1,0. Antallet af bekræftede tilfælde har således i den seneste periode været stabilt. Rundt om i Europa stiger smitten, så lad os holde fast i den stabile udvikling i Danmark – vi ved, hvor hurtigt smitten kan stige.#COVID19dk pic.twitter.com/O7jd6yYzrk
— Magnus Heunicke (@Heunicke) October 13, 2020
Ritzau / ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.