Antallet af indlagte coronapatienter er faldet til 211 - usædvanligt, dels fordi indlæggelsestallet ikke plejer at falde på en mandag, dels fordi antallet er det laveste i fire måneder, bortset fra lørdag i forrige weekend, da der også var 211 indlagte.
Af de indlagte er 40 på intensiv afdeling mod 39 dagen før, og 24 lå i respirator mod 25 dagen før. Der er registreret to coronarelaterede dødsfald det seneste døgn.
Positivprocenten holder sig fortsat ganske stabil, som den har gjort siden kviktest og test på skoler blev regnet med i de daglige tal. 210.034 er blevet testet det seneste døgn og af dem var 612 smittet. Det giver en positivprocent på 0,29 pct. efter 0,28 pct. dagen forinden, 0,27 pct. dagen før da, 0,28 pct. før dag og 0,32 pct. den første dag efter omlægningen af opgørelsen.
I alt er 4.609.875 personer blevet testet tilsammen 20.628.721 gange.
Andelen af befolkningen, der har fået mindst ét vaccinestik, er uændret ti pct. ligesom i går. Det skyldes, at hovedparten af søndagens vacciner blev givet som andetstik, således at 4,4 pct. af befolkningen nu er færdigvaccineret mod 4,3 pct. i går.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.