dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi

Amgros skal forhandle fortrolige priser på apoteksmedicin

Ny lovgivning gør det muligt at give tilskud til flere lægemidler gennem prisforhandlinger.  
19. MAJ 2025 15.10

Folketinget har besluttet at ændre Sundhedsloven, så Amgros i en forsøgsperiode får mulighed for at forhandle fortrolige priser på udvalgte lægemidler, som sælges på apotekerne. Målet er at gøre flere lægemidler tilgængelige med offentligt tilskud. Det fortæller indkøbsselskabet, som er ejet af de danske regioner, i en meddelelse.

Ordningen er rettet mod originalproducenter, der ikke kan opnå tilskud baseret på deres listepris. Hvis Amgros og en producent opnår en lav nok pris, kan producenten søge Lægemiddelstyrelsen om generelt eller klausuleret tilskud. Det kan komme både patienter og virksomheder til gode og give regionerne et nyt redskab til at styre udgifterne til medicintilskud, som steg med 16,4 pct. fra 2022 til 2024.

- Med den nye lov kan borgere få adgang til lægemidler, som de ellers ikke ville kunne købe med tilskud. Det forudsætter dog, at virksomhederne kan tilbyde en tilstrækkelig lav pris. Vi ser frem til opgaven, med spænding og er overbevist om, at det vil komme såvel patienter, firmaer som det offentlige til gode, siger Flemming Sonne, som er administrerende direktør i Amgros.

Amgros forventer at starte forhandlingerne op efter sommer og skal desuden fungere som sekretariat for den kreds, som regionerne udpeger til at vurdere de forhandlede priser.

- Amgros ser frem til at komme i gang med arbejdet og håber, at mange virksomheder vil benytte sig af forsøgsordningen, siger Flemming Sonne.

En vejledning med yderligere information vil blive offentliggjort på Amgros’ hjemmeside.

amp

 
 
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/amgros-skal-forhandle-fortrolige-priser-paa-apoteksmedicin

GDPR