
Covid-19 vil ikke anses som en samfundskritisk sygdom i Danmark fra 10. september, og alle restriktioner forsvinder. Det oplyser Sundhedsministeriet.
- Epidemien er under kontrol, vi har rekordhøje vaccinationstal. Derfor kan vi 10. september droppe nogle af de særregler, vi har været nødt til at indføre i kampen mod covid-19, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i en pressemeddelelse.
Kategoriseringen som samfundkritisk sygdom har gjort det muligt at indføre nogle af de særregler, som forsamlingsforbud og krav om mundbind og coronapas, men de forsvinder altså fra 10. september.
Herfra vil der ikke længere være lovhjemmel til at opretholde de restriktioner, som genåbningsaftalen fra 21. juni medførte.
- Regeringen har lovet ikke at holde på tiltagene længere, end det var nødvendigt, og der er vi nu. Men selvom vi lige nu står et godt sted, så er vi ikke ude af epidemien. Og regeringen vil ikke tøve med hurtigt at sætte ind, hvis pandemien igen truer vigtige funktioner i vores samfund, siger Heunicke.
Beslutningen om ikke at forlænge covid-19’s status som en samfundskritisk sygdom er truffet efter inddragelse af den faglige referencegruppe, Epidemikommissionen og sundhedsmyndighederne.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.