Ny forskning:
Aktiv jobindsats rammer skævt

Danmark har i årtier ført en aktiv beskæftigelsespolitik, hvor ledige har mødepligt til samtaler på Jobcentrene eller sendes i aktivering gennem tilbud som fx virksomhedspraktik eller løntilskud. 

Men nu viser et nyt studie fra Aarhus BSS på Aarhus Universitet, at langtidseffekten af disse indsatser rammer skævt. 

Og "det rejser spørgsmålet om, hvad man vil opnå med den aktive beskæftigelsespolitik, som politikerne diskuterer for tiden. Vores studie viser, at der er brug for en mere differentieret indsats," lyder det fra professor bag studiet Martin Bækgaard, Institut for Statskundskab, Aarhus BSS, der i flere år har forsket i administrative byrder for borgerne.

Fordele og ulemper

Mens den aktive jobindsats har en positiv effekt på de mere ressourcestærke lediges muligheder for at komme tilbage på arbejdsmarkedet, viser studiet, at ikke alene har indsatserne ikke haft nogen effekt på de mere ressourcesvage lediges beskæftigelse. Det påvirker samtidig deres mentale helbred negativt, ligesom langt flere i denne gruppe er endt i varig offentlig forsørgelse. 

- Studiet viser meget tydeligt, at den ”one size fits all” tilgang, som der hidtil har været til den aktive beskæftigelsesindsats, ikke virker efter hensigten. Nogle grupper bliver hjulpet tilbage på arbejdsmarkedet, mens andre grupper simpelthen får det dårligere, end de havde det før indsatserne, forklarer økonomiprofessorerne bag studiet Michael Svarer, der forsker i arbejdsøkonomi. 

Studiet er baseret på fem randomiserede forsøg med arbejdsløse danskere, som efter indsatserne er blevet fulgt over en 10-årig periode ved hjælp af anonymiserede registerdata.

- For gruppen af nyledige dagpengemodtagere finder vi en ganske betydelig effekt på graden og holdbarheden af beskæftigelse sammenlignet med kontrolgruppen. For den gruppe er der tale om en positiv historie. Samtidig finder vi, at en kombineret indsats af hyppige individuelle samtaler og tidlig aktivering har den største effekt, forklarer Michael Svarer. 

Stigning i brugen af antidepressiv

For gruppen af mere langtidsledige kontanthjælpsmodtagere er historien dog helt anderledes negativ. 

Her ses ingen effekt på beskæftigelsen ift. kontrolgruppen. Hverken på kort eller lang sigt. Derimod er der betydelige negative effekter på det mentale helbred. 

- Vi ser en betydelig stigning i brugen af antidepressiv medicin selv efter 10 år, og stigningen er koncentreret omkring de mennesker i gruppen, som i forvejen brugte denne medicin, siger Martin Bækgaard. 

Konkret er stigningen på 35 procent sammenlignet med kontrolgruppen. 

ap