Aktiv dødshjælp: Ja – men hvem er bødlen?

BORNHOLM: Skal danskere have ret til aktiv dødshjælp?

Spørgsmålet blev indledningsvis stillet til publikum under en debat på Folkemødet. Her tilkendegav et klart flertal at være 'for', og dermed var debatten skudt i gang om et af tidens mest ømtålelige emner.

I det ene ringhjørne stod formanden for Venstres Ungdom, Jens Husted, der støttede flertallet blandt publikum ud fra en liberal tankegang om, at enhver person bør have ret over sit eget liv - og dermed også til, hvornår det skal slutte.

I modsatte hjørne erklærede Thyra Frank (LA) sig imod retten til aktiv dødshjælp og understregede, at et liv godt kan være værdigt og blusse op igen trods svær sygdom, belært af mange års erfaring fra bl.a. ældreplejen.

Aktiv-passiv dødshjælp
Selv om VU-formanden havde et flertal af publikum i ryggen, blev der sat spørgsmålstegn ved retten til aktivt at slutte livet. For hvem bestemmer, hvornår livet skal slutte, lød det blandt andet fra en ældre kvinde blandt publikum:

- Skal der være en regel for, hvor gammel man skal være for at få aktiv dødshjælp? Og hvem sætter den? Kan man forestille sig, at der kommer et pres på den, der er uhelbredelig syg, så personen frem for at bede om hjælp, føler sig presset til at dø? Forventningen kan ende med at blive, at syge og svage ældre skal bede om dødshjælp frem for at bede hjælp til at leve.

Venstres Jens Husted gjorde det klart, at reglen kun skal gælde uhelbredelige syge over 18 år, som er i stand til at tage valget selv - og kun selv.
- Det er kun individet selv, som skal og må beslutte, hvornår livet skal slutte. Det skal hverken familien eller andre pårørende kunne, sagde han og tilføjede, at et 'værn' af professionelle sundhedsfolk bør rådgive den syge længe før, beslutningen bliver taget. Det skal være med til at give den syge en både anden, tredje og tiende overvejelse om livet skal fortsætte.

Men den satte Thyra Frank sig imod. I stedet bakker hun op om såkaldt 'aktiv-passiv dødshjælp', hvor uhelbredelige syge modtager ekstra lindrende behandling, fx med store mængder morfin, som forventeligt fremskynder døden.
- Ingen mennesker i Danmark skal dø i angst og smerte. Derfor går jeg ind for aktiv-passiv dødshjælp. Det skal aldrig være en mulighed at slå folk ihjel, sagde Thyra Frank.

Kan man købe aktier i døden
Trods publikums overvejende positive stemning for retten til aktiv dødshjælp, blev der bl.a. rejst tvivl om, hvem man beskytter, hvis staten gør det til en rettighed at få hjælp til at slutte livet.

Fra en hospice-medarbejder i mængden lød det:
- Hvis vi indfører aktiv dødshjælp, hvem skal så være bødlen? Bliver det en privat virksomhed? Og kan man købe aktier i virksomheden? Bliver det staten? Og hvad med os sygeplejersker og læger? Kan vi sige 'nej' til at tage livet af et andet menneske?

Et spørgsmål, som VU-formanden måtte besvare halvt, indrømmede han. Her opstod nemlig et paradoks omkring den liberale tanke om retten til selv at bestemme som individ:
- Det er naturligvis fagfolk, der skal stå for den aktive dødshjælp. Men selvfølgelig skal enhver kunne sige nej til at tage et andet menneskes liv, lød svaret.

Direkte adspurgt om, om det i så fald skal være en privat eller offentlig virksomhed, der tilbyder at hjælpe med at slutte livet, måtte stå ubesvaret hen.
- Folk vil være efter mig, uanset om jeg siger, det bliver et privat firma eller staten. Men det er noget, vi skal diskuterer fortsat, sagde Jens Husted.