ÆRØ: Ærø Kommune sætter nu gang i en 360 graders analyse af arbejdsforholdene på ældre- og sundhedsområdet. Baggrunden er, at der i øjeblikket kører en debat om netop dette emne på sociale medier og i dele af pressen, lyder det fra kommunen.
Der er desværre mange udokumenterede udsagn og påstande i debatten. Det påvirker både ledere og medarbejdere på området dybt.
Ifølge kommunen selv er en netop gennemført trivselsundersøgelse på de kommunale arbejdspladser meget tilfredsstillende, netop når det gælder ældre- og sundhedsområdet. Der er ting, der skal arbejdes med, men ledelsen følger løbende op med indsatser.
Over for dette står så tonen i den nuværende debat, som er meget hård. Det går ud over trivslen og arbejdsglæden hos vores medarbejdere, og det kræver, at der bliver handlet. Vi har brug for at få belyst fakta og få skabt et grundlag, som vi kan handle på, lyder det altså i pressemeddelelsen.
Vil ikke handle på enkeltsag
Det valgte konsulentfirma vil få frie hænder til at gennemføre analysen, som skal være dækkende i forhold til hele området og omfatte borgere og medarbejdere. Analysen skal efterfølgende danne grundlag for handleplaner i forhold til de temaer, som afdækkes.
Ifølge Fyens Stiftstidende kommer undersøgelsen på baggrund af især en bestemt erstatningssag, hvor dårligt arbejdsmiljø sendte en sosuhjælper ud i et langvarigt forløb med sygdom og stress. Nu har hun fået sidste del af sin erstatning, der samlet løber op i knap en mio. kr.
Formanden for Kultur- og socialudvalget, Minna Henriksen (SF), siger til avisen:
- Der foregår en heftig debat på de sociale medier, og tonen er ikke altid lige pæn. Det er så en ting. Men på baggrund af det er det jo vigtigt at få undersøgt de her forhold og påstande, der udtales om området. Sådan en undersøgelse kan gøre, at vi kan få afdækket tingene og handle på dem, og det er i hvert fald mere seriøst end at handle på baggrund af enkeltsager, eller hvad man har hørt i byen, læser på de sociale medier, eller hvor det nu måtte være.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.