For anden dag i træk er der registreret under 400 nye tilfælde af coronasmitte i Danmark. Det oplyser Statens Serum Institut mandag i sin daglige opdatering. Siden søndag er der opdaget 389 nye smittetilfælde. Det er 49 flere end i den forudgående opdatering, da der søndag blev meldt om 340 nye smittetilfælde.
Sammenlignet med for nogle uger siden ligger det daglige antal nye smittetilfælde generelt lavere i øjeblikket. Det kan skyldes, at antallet af test for coronavirus også er lavere end for nogle uger siden. Siden søndag er der kommet svar på 36.354 prøver. Det er noget under de mere end 50.000 prøver, der dagligt kom svar på for nogle uger siden.
Mandag er antallet af indlagte coronapatienter opgjort til 107. Det er fem flere end i den seneste opdatering fra seruminstituttet. Ud af de 107 indlagte patienter er 19 på en intensivafdeling, og 13 af dem har brug for hjælp fra en respirator. Der er registeret to dødsfald hos coronasmittede hen over det seneste døgn. Siden midten af marts er der i alt opdaget 671 dødsfald hos personer, som har haft virusset i kroppen, da de døde
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.