
SJÆLLAND: Ansatte og patienter kan ikke undgå at mærke Region Sjællands besparelser på næste års budget. I alt er mindst 375 stillinger på vej til at forsvinde, skriver Dagbladet Nordvestnyt. En del nedlægges ved naturlig afgang, eller fordi de er ledige. Men i hvert fald 121 mennesker ansat på sygehusene og i Koncern Service vil få en fyreseddel.
- Vi er i en alvorlig situation, og der er en forståelig bekymring fra medarbejderne om, at det vil gå ud over vores patienter og arbejdsmiljøet. Det må vi arbejde videre med, for vi skal stadig sikre gode arbejdsforhold og gode forhold for patienterne, siger regionsrådsformand Jens Stenbæk (V).
Det skyldes især stigende medicinpriser, men også øgede udgifter til fx respiratorpatienter, at regionen mangler i alt en halv mia. kr. for at få næste års budget på plads.
Politikerne håber på at få 220 mio. kr i årets økonomiaftale med regeringen, som endnu ikke er forhandlet færdig. Det betyder, at der skal effektiviseres for 280 mio. kr. for at få 2016-budgettet i regionen på plads.
dc
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.