
HOLBÆK / ODDER: Holbæk-modellen, hvor overvægtige børn og unge med held behandles for overvægt sammen med deres familie, bliver nu efterlignet i større og mindre grad i 30 kommuner, lyder det fra Odder Kommune, der selv nu åbner en overvægtsklinik.
Social og Sundheds-udvalget har i samarbejde med Børn, Unge og Kulturudvalget afsat 200.000 kr. til en overvægtsklinik, der skal arbejde med udgangspunkt i Holbæk-metoden, som har givet gode resultater flere steder.
Sundhedsplejen i Odder Kommune har afprøvet centrale elementer i metoden med gode resultater, og der vil derfor blive iværksat en lokalt tilrettet udgave af Holbæk-metoden, der skal forløbe over to år og får navnet 'Odder-modellen' - bemandet med to sundhedsplejersker.
Overvægtsklinikken er for børn og unge med overvægt eller med begyndende overvægt samt deres familier. Aldersgruppen er fra ca. 5 – 16 år. Forældrene skal deltage i konsultationerne sammen med barnet, og hele familien skal være indstillet på at omlægge usunde vaner. Familiens motivation er en afgørende faktor for, at behandlingen vil lykkes.
Fakta om Holbæk-modellen:
- Siden 2008 er der udviklet en behandling mod overvægt hos børn på Holbæk Sygehus.
- Metoden er afprøvet i otte kommuner, og de bekræfter Holbæk Sygehus’ dokumentation af, at mere end 80 pct. af børnene taber sig og får forbedret deres livskvalitet.
- Ca. 30 kommuner har aktuelt implementeret eller er i gang med at implementere behandlingstilbuddet, bl.a. Horsens, Hedensted og Skanderborg.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.