20 nærhospitaler med 13 udpegede byer endte med op til 25 ikke-udpegede

Fredagens sundhedsaftale mellem alle partier i Folketinget indebærer oprettelsen af op til 25 nærhospitaler. Og det antal afløser så det senest kendte fra regeringens udspil i marts.

Da var der navn på 13 ud af 20 planlagte nærhospitaler: Nykøbing Mors, Skagen, Grenaa, Skive, Tarm, Fredericia, Nyborg, Tønder, Kalundborg, Nakskov, Næstved, Frederikssund og Helsingør. 

De byer skal så ikke betragte noget som sikkert, for i den nye aftale fremgår det, at regioner og kommuner nu kan søge om at få et nærhospital, som der er afsat 4 mia. kr.  i perioden 2023-2028.

"Midlerne kan gå til både ombygning og nybyggeri samt investeringer i it, teknologi og udstyr til undersøgelse, behandling og gode og trygge rammer for patienter med både somatisk og psykiatrisk sygdom, herunder tryghedsskabende indretning", lyder det i aftaleteksten.

- Nu har vi da endnu større chance for at få et nærhospital til Struer. Der er etableret sundhedshuse og akutklinikker i både Holstebro og i Lemvig, og der er også sundhedshus i Ringkøbing. Der burde ikke være tvivl om, at vi også bør have et sundhedstilbud tæt på borgerne i Struer, mener Steen Jakobsen (V) ifølge Dagbladet Holstebro. Han er medlem af både regionsrådet og byrådet i Struer, som ikke var med i den første række af 13.

Hellere et andet sted

Fra Region Sjælland lyder der også lettelse fra Kirsten Devantier (V), der er valgt til regionsrådet af vælgerne i Næstved og kalder aftalen godt nyt for Næstved og byens sygehus - men på en anden baggrund:

Hun hæfter sig ifølge sn.dk især ved, at sundhedsaftalen siger, at nærhospitalerne ikke må have en døgnfunktion, og der vil ikke være sengepladser:

- Det vil reelt sige, at Næstved Sygehus ville miste samtlige sengepladser, hvis sygehuset fik status af nærhospital, så jeg mener vi skal være glade for, at sygehuset går fri. Uden sengepladser intet sygehus. Derfor giver det mere mening at placere et nærhospital et andet sted i regionen, siger hun.

Om Fredericia, som også stod på den første liste, afviser MF og indenrigsordfører Birgitte Vind (S), over for Fredericia Dagblad, at Fredericia nu skulle være blevet nedprioriteret:

- Jeg ser absolut stadig Fredericia som et oplagt sted at placere et nærhospital, men det skal være kommunen og regionen, der søger om det, siger hun og mener, at det giver en bedre lokal forankring.

Formanden for beskæftigelses- og sundhedsudvalget i Fredericia Kommune, Connie Maybrith Jørgensen (SF), er lidt lunken ved aftalen og så gerne, at byen fik en skadestue og en lægevagt, hvilket der ikke er nævnt noget om i den nye aftale.

"Misvisende navn"

I et debatindlæg pointerer MF Martin Gertsen (V), at Venstre pressede antallet op til 25 og skriver, at "regeringen kalder dem nærhospitaler, men vi ser det dog stadig som sundhedshuse. Det vigtigste er imidlertid, at vi nu rykker sundhedsvæsnet tættere på borgerne – så kan vi godt leve med det misvisende navn."

Dermed henviser han til, at nærhospitalerne ikke skal have sengepladser, men ifølge aftalen indeholde "sygehusfunktioner, som er koblet op på det nærmeste akutsygehus som en fremskudt funktion. Derfor kan patienter, der fx har en kronisk sygdom eller en psykisk lidelse, få foretaget ukomplicerede undersøgelser, herunder diagnostik såsom røntgenbilleder og blodprøver eller ambulant opfølgning, ligesom jordemoderkonsultation også kan foregå på nærhospitalet."

Om de kommunale elementer hedder det:

"Nærhospitalerne skal kunne rumme kommunale tilbud såsom genoptræning, misbrugsbehandling samt tilbud, som kommunerne vælger at oprette som led i deres forebyggelsesindsats, herunder tilbud til unge. Samtidig skal alment praktiserende læger, praktiserende speciallæger, psykologer, fysioterapeuter, kiropraktorer, apoteker og andre private aktører kunne rummes i nærhospitalet – tilpasset lokale forhold. Nærhospitalet indeholder således ikke sengepladser, men er målrettet ambulante forløb."