Navnebeskyttelse bør være normen for ansatte i psykiatri og ældrepleje.
Sådan lyder det fra FOA på baggrund af en undersøgelse blandt 2.352 FOA-medelmmer, som er ansat i ældreplejen, på hospitaler, i behandlings- og distriktspsykiatrien, socialpsykiatrien, på specialområdet samt på genoptræningstilbud og rehabiliteringscentre.
12 procent af adspurgte er blevet kontaktet og opsøgt privat via mail, sms, telefon eller facebook. 11 procent har oplevet truende adfærd og trusler uden for arbejdspladsen. For ansatte i behandlings- og distriktspsykiatrien gælder det hele 28 procent.
En ud af 25 er blevet opsøgt på deres private adresse mindst én gang. Lige så mange har været udsat for fysisk vold fra borgere eller pårørende uden for arbejdstiden. Igen topper de ansatte inden for behandlings- og distriktspsykiatrien, hvoraf hele 7 procent har været udsat for vold uden for arbejdstiden.
Endelig har 1 ud af 50 i undersøgelsen oplevet truende adfærd mod deres familie eller pårørende.
Syge, fortvivlede mennesker
- Undersøgelsen er dybt ubehagelig læsning. Min største frygt, som jeg nok deler med de ansatte, er, at nogen skal komme til skade, for det kan være meget syge eller fortvivlede mennesker, som opsøger de ansatte. Navnebeskyttelse er et nødvendigt greb for at skabe større tryghed, siger formand for social- og sundhedssektoren i FOA, Tanja Nielsen.
Hun mener, at det normale bør være, at man ikke har sit navn synligt, hverken på navneskiltet på sit tøj eller i de elektroniske journaler.
Også de ansatte selv er optagede af navnebeskyttelse. 9 ud af 10 synes i undersøgelsen, at navnebeskyttelse er en god idé på deres arbejdsområde. 82 procent ville benytte sig af det om muligt.
Mange har udeladt navn på tøjet
Om efternavn må udelades på navneskilte kan besluttes i MED-systemet på den enkelte arbejdsplads eller på et mere overordnet ledelsesniveau. I undersøgelsen er seks ud af ti på arbejdspladser, der udelader efternavne.
Men i journaler, som borgere kan tilgå på sundhedsportalen, fremgår de ansattes navne fortsat fuldt og helt. Og det er for usikkert, mener Tanja Nielsen.
Hun afventer med interesse resultaterne af en forsøgsordning, som kører i en række regioner netop nu. Her kan en ansat bede om i en afgrænset periode over for en bestemt borger at få sløret sit navn i elektroniske journaler, hvis den ansatte af en årsag føler sig utryg.
- Jeg ser frem til erfaringerne fra forsøgsordningen. Men jeg ville da ønske, at vi her og nu kunne indføre navnebeskyttelse for alle, der vil have det, siger Tanja Nielsen.
Et argument imod navnebeskyttelse er, at det af retssikkerhedsmæssige grunde skal være muligt for borgere at vide, hvem de har været i kontakt med i sundhedssystemet.
Men det vil stadig være muligt, hvis man indfører tjenestenumre, som man for eksempel gør i politiet, mener FOA.
Undersøgelsens resultater kan læses her.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
