Der er det seneste døgn registreret yderligere 496 smittede med coronavirus, oplyser Statens Serum Institut (SSI). Den britiske variant er nu dominerende i Danmark, bekræfter tal fra SSI.
Varianten udgør 57 pct. af de positive prøver, som hidtil er analyseret i uge 7. Ugen før var andelen 46,6 pct.
Det seneste døgns smittetal er på baggrund af 133.862 testsvar - derved ligger positivprocenten på 0,37.
Antallet af smittetilfælde er søndag nogenlunde på niveau med, hvad det har været hele februar. Der er fortsat 248 indlagte, og der er sket fem nye dødsfald.
53 af de indlagte ligger på intensivafdelingen. 38 af dem får hjælp til at trække vejret af en respirator.
I alt har over 300.000 personer fået det første stik af vaccinen, viser tal fra SSI søndag. Ud af dem har 175.000 personer færdiggjort vaccinationen.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.