ODENSE: Unge odenseanere i centrum og Vollsmose kan nu komme ind fra gaden og få gode råd om seksuel sundhed, gratis prævention og tage en test for kønssygdomme. Det sker som led i et nyt samarbejde mellem kommunen, Region Syddanmark og AIDS-fondet.
Den ene klinik kommer til at ligge i Odense centrum og vil primært henvende sig til unge, mens den anden klinik får til huse i bydelen Vollsmose og henvender sig til alle, der bor i området. Som en del af samarbejdet kommer AIDS-fondet også til at stå for seksualundervisningen i kommunens 9. klasser.
Det er ikke første gang, kommunen har haft en seksualklinik. I perioden fra 2009 til 2014 drev Odense en præventionsklinik i samarbejde med Region Syddanmark og Center for Sex og Sundhed, men samarbejdet blev opsagt af kommunen på grund af besparelser. Nu er det tilbage i en lignende udgave.
rbr
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.