København, Stockholm og Oslo går til kamp mod madspild

C40 14 byer har underskrevet 'Good Food Cities Declaration' - heriblandt Københavns Kommune, som ønsker at sænke klimaaftrykket med 25 pct. per måltid.
10. OKT 2019 13.30

KØBENHAVN: Mad er en af de oversete klimabelastninger, men det skal det ikke være længere. Derfor har en række byer under C40 topmødet pålagt sig selv til at sænke deres klimaaftryk for madproduktion, sænke madspild og servere sundere og mere plantebaseret mad. 

- København har været igennem en madrevolution. Siden 2006 har vi haft en ambition om, at 90 pct. af alle råvarer i offentlige køkkener skal være økologiske, og vi er næsten ved at være der, siger Frank Jensen (S) ved et pressemøde. 

- Vi er stolte af at underskrive 'Good Food Cities Declaration'. Med vores nye madstrategi, skal vi sænke vores klimaaftryk med 25 pct. per måltid. Hvordan vi når dertil, ved vi ikke, men ligesom ved vores 2006-målsætning, så planlægger vi at lære det undervejs, siger han yderligere. 

Ved at underskrive aftalen pålægger byerne sig at støtte en stigning i en plantebaseret kost, og reducere madsspild og affald med 50 pct. i forhold til 2015-niveauet. 

Stockholms borgmester Anna König Jerlmyr var ligeledes til stede ved pressemødet. Hun har som målsætning, at 70 pct. af alt madaffald skal genanvendes til biobrændsel i 2021, ligesom der skal være mere vegetarisk mad fra de offentlige køkkener. 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard