VIBORG: Ny omsorgschef i Viborg Kommune pr. 1. oktober bliver Karen Holdsbjerg-Larsen, der siden maj har været leder af pleje- og omsorgscentrene, oplyser kommunen.
- I løbet af den korte tid, hun har været her, har hun allerede gjort en positiv forskel, og jeg er slet ikke i tvivl om, at hun kan stå i spidsen for en fortsat styrkelse og udvikling af området, siger direktør for Social, Sundhed og Omsorg Mette Andreassen.
Karen Holdsbjerg-Larsen er 62 år, oprindeligt uddannet sygeplejerske med ledelsesjob på forskellige hospitaler, indtil hun i 2014 blev områdeleder for hjemmeplejen i Syddjurs Kommune. Siden har hun haft chefstillinger i Aalborg og Aarhus Kommuner, inden hun kom til Viborg. Hun overtager chefstillingen efter Maila Tandrup, der forlod stillingen i april "efter gensidig aftale", og som efterfølgende er blevet sundheds- og ældrechef i Horsens.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.