Smittetrykket med coronavirus i Danmark er steget og er senest opgjort til 1,0, skriver Sundhedsstyrelsen i en rapport. Den 2. juni blev smittetrykket estimeret til at være 0,7, men det har nu stabiliseret sig omkring 1,0, hedder det i rapporten.
Beregningerne bygger imidlertid på så få data, at der er en øget usikkerhed i tallet. Af samme grund kan selv få nyindlæggelser få smittetrykket til at bevæge sig over 1,0. Også tidligere i forløbet har der været stor usikkerhed om det beregnede smittetryk, som måtte nedjusteres, efter at man fik nye og mere præcise data.
Smittetrykket er et udtryk for, hvor mange andre en coronasmittet person selv smitter. Et smittetryk på 1,0 betyder, at en smittet person selv smitter én anden person, og et smittetryk over eller under 1,0 indikerer derfor om epidemien er tiltagende eller aftagende. Samlet vurderer Sundhedsstyrelsen, at smitteniveauet i Danmark generelt er meget lavt.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.