I 2016 vil Ombudsmandens Børnekontor besøge en stor del af de børn og unge, som er indlagt på psykiatriske afdelinger. Temaet for årets tilsynsbesøg i Børnekontoret er nemlig psykiatriske døgnafdelinger, og et af de centrale spørgsmål er brugen af tvangsfiksering over for børn og unge, lyder det fra børnekontoret..
- Tvangsfiksering er alvorligt og indgribende, og det gælder ikke mindst, når det anvendes over for børn og unge. Det er forudsat i psykiatriloven, at mindreårige som udgangspunkt ikke bør tvangsfikseres. Vi vil have fokus på, hvordan tvangsfiksering forebygges og nedbringes, og på, at procedurerne ved tvangsfiksering er overholdt, siger kontorchef Bente Mundt fra Børnekontoret.
Hun peger på en undersøgelse fra Børnerådet i 2014, der viser, hvor vigtigt det er for børnene og de unge, at tvang anvendes så sjældent som muligt.
Børnerådets undersøgelse peger også på betydningen af, at børn og unge på psykiatriske afdelinger i videst muligt omfang bliver inddraget i beslutninger. Under tilsynsbesøgene vil Børnekontoret derfor også fokusere på, i hvilket omfang og hvordan de indlagte børn og unge bliver inddraget og får medbestemmelse.
Det vil i den forbindelse være centralt for Børnekontoret at få et nærmere indtryk af, hvordan den nye psykiatrilov fra 2015 virker i forhold til børn og unge.
Se Børnerådets undersøgelse: Det er bare almindelige mennesker der har en sårbarhed.
Se Ombudsmandens temarapport om psykiatrien på voksenområdet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.