dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi

Trafiklysets farver skal vurdere sygehusenes indsats

Otte nationale mål og et vurderingssystem skal ifølge sundhedsministeren løfte kvaliteten i sundhedsvæsnet
6. APR 2016 10.10

Rød, gul eller grøn.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) og Danske Regioner er inden længe på vej med otte nye nationale mål, og samtidig skal indsatsen på sygehusene og i kommunerne fremover måles og bedømmes med trafiklysets farver.

Det skal gøre det lettere at overskue, hvor der er behov for forbedringer i sundhedsvæsnet. Rødt lys indikerer en dårlig indsats, mens det grønne lys betyder, at niveauet er over landsgennemsnittet.

De opstillede mål og trafiklysets farver er en del af de forandringer, der afløser den nuværende model med mange registreringer og proceskrav på sygehusene. De otte overordnede mål omfatter blandt andet bedre sammenhængende patientforløb, forbedret overlevelse og patientsikkerhed og et mere effektivt sundhedsvæsen.

Foreløbig er de otte mål blot et udkast, og før de kan implementeres i sundhedsvæsnet, skal de vedtages ved en politisk aftale mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner.

Formand for Danske Regioner, Bent Hansen (S), ser frem til indførelsen af de nye mål.

- De nye mål vil blandt andet sikre fokus på antallet af patienter, der får den bedste kliniske behandling, og en styrket indsats rettet mod ældre patienter og kronisk syge.

Sundhedsministerens udkast til nye sundhedsmål:

  • Bedre sammenhængende patientforløb.
  • Styrket indsats for kronikere og ældre patienter.
  • Forbedret overlevelse og patientsikkerhed.
  • Behandling af høj kvalitet.
  • Hurtig udredning og behandling.
  • Øget patientinddragelse.
  • Flere sunde leveår.
  • Mere effektivt sundhedsvæsen.

 Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/trafiklysets-farver-skal-vurdere-sygehusenes-indsats

GDPR