
AARHUS: To ansatte på et plejehjem i Viby J ved Aarhus - en sosu-assistent og en sosu-hjælper - er onsdag i Retten i Aarhus blevet kendt skyldige i grov forsømmelse og skødesløshed i forbindelse med udførelsen af deres arbejde.
Det oplyser anklagerfuldmægtig Sara Hyltoft til Ritzau. Det er sket i en sag fra august 2020.
Her faldt en 69-årig mand om, i forbindelse med at der var blevet serveret aftensmad på plejehjemmet Borgvold. Et stykke pølse havde sat sig fast i hans luftrør, så han ikke kunne trække vejret.
Den nu 58-årige sosu-hjælper, der onsdag er blevet dømt, var til stede. I stedet for at yde førstehjælp ringede hun til den dømte sosu-assistent, der i dag er 64 år, som befandt sig på en anden etage.
Da den 64-årige var dukket op, fik de sammen flyttet manden ind på hans værelse, og det var først her, at der blev ydet førstehjælp og forsøgt genoplivning, hvorefter der blev ringet til 112. Men det var for sent. Manden var død.
Onsdag er de to kvinder hver blevet idømt dagbøder, der i alt beløber sig til 5.000 kroner, for ikke med det samme at have ydet førstehjælp og ringet til alarmcentralen.
/ritzau/
Red: Tidliere tekst erstattet af ny ritzau kl. 16.18 - foto tilføjet kl.16.19
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.