HOVEDSTADEN: En mandlig sygeplejerske er blevet idømt to års fængsel for at have voldtaget en kvindelig patient en nat i december sidste år, oplyser sagens anklager Søren Harbo. Desuden fratages han retten til at arbejde som sygeplejerske, fremgår det af dommen der blev afsagt fredag i Københavns Byret.
Den 33-årig sygeplejerske Loai Khalil Al-Alami har selv erkendt at have forgrebet sig på kvinden, der ifølge ham var meget beruset. Han nægtede at overgrebet udviklede sig til en decideret voldtægt og har anket dommen.
- Der er ingen tvivl om, at jeg både skammer mig og har dårlig samvittighed, sagde han ved et retsmøde i sagen torsdag.
Overgrebet fandt sted i akutmodtagelsen på Rigshospitalet tidligt om morgenen den 9. december sidste år. Den dømte erkender at have befølt partienten intimt, men kun med hænderne. Ifølge kvinden udviklede overgrebet sig imidlertid til voldtægt.
Straffen på to års fængsler er lidt mildere end de to og et halvt år, som anklageren havde krævet.
- Udgangspunktet er et år og to måneder for den type voldtægt. Men jeg synes, at det var væsentligt mere alvorligt. Derfor påstod jeg to og et halvt år, men det er uberørt land. Vi har ikke set noget lignende, siger anklager Søren Harbo.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.