SYDDANMARK: To medarbejdere på Vejle Sygehus er testet positive for covid-19, skriver Sygehus Lillebælt i en pressemeddelelse. Den ene er testet positiv onsdag d. 29. juli, mens den anden er testet positiv i dag, mandag. Ingen af de to har haft direkte patientkontakt.
- Så snart den første medarbejder blev testet positiv, har vi sat gang i en systematisk smitteopsporing i henhold til de gældende retningslinjer, oplyser sygehusets direktør Christian Sauvr.
Kolleger, der har haft kontakt med de smittede, bliver nu testet. Ingen af dem har haft direkte patientkontakt, og derfor er ingen patienter en del af smitteopsporingen. Begge de smittede har trænet i sygehusets motionscentre, og derfor lukkes centrene midlertidigt på alle Sygehus Lillebælts tre adresser nu.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.