HOVEDSTADEN: En 49-årig sygeplejerske sidder onsdag ved Retten på Frederiksberg tiltalt for uagtsomt at have forvoldt en patients død. Anklagemyndigheden mener, at patientens død skyldes grov sjusk fra den tiltalte, fordi hun har givet et smertestillende medicin på en forkert måde.
Sygeplejersken gav en ældre patient smertestillende medicin gennem et drop direkte ind i blodåren. Patienten, en 75-årig gammel dame, var indlagt med en brækket hofte og havde stærke smerter, så sygeplejersken ville derfor give hende det smertestillende lægemiddel Bupivacain.
Sygeplejersken havde aldrig arbejdet med det smertestillende præparat, før hun satte droppet op. Den 75-årige dame døde af forgiftning, fordi Bupivacain skal gives epiduralt. Det vil sige som et kateter i rygsøjlen, som det gøres under fødsler, og ikke som drop.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.