dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi
Omkring 6000 midtjyske kvinder bliver hvert år screenet for brystkræft, og det synes 99 pct. af alle, der benytter sig af tilbuddet, at være tilfredse med, viser undersøgelse. (FOTO: Mariam Dalsgaard, Polfoto)

Tilfredshed med screening for brystkræft i Midtjylland

Midtjyske kvinder er godt tilfredse med regionens brystkræft-screening
KORT NYT
27. FEB 2014 13.00

REGION MIDTJYLLAND: Undersøgelse viser, at 99 pct. af alle adspurgte kvinder i Region Midtjyllands screeningsprogram for brystkræft er tilfredse med programmet. Det oplyser regionen ud fra en undersøgelse, som Folkesundhed og Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland (CFK) har lavet.

Hvert år bliver cirka 6000 kvinder screenet for brystkræft i Region Midtjylland, og det er 2.140 ud af 3.000 adspurgte kvinder, der stort set alle giver topkarakter til programmet. Seneste tilfredshedsundersøgelse var i 2010, hvor de adspurgte kvinder også gav meget positiv respons på tilbuddet. Siden har regionen gjort det muligt at ændre tid online til brystkræftscreening, som en fjerdedel af de inviterede kvinder har benyttet sig af. Det kan være medvirkende til, at kvinderne forsat er glade for regionens tilbud, mener ledende overlæge ph.d. Berit Andersen, Afdeling for Folkeundersøgelser ved Regionshospitalet Randers.

- Vi er meget stolte over, at kvinderne er tilfredse både med tilbuddet, invitationerne, telefonbetjeningen og selve undersøgelsessituationen. Men den høje tilfredshed må ikke blive en sovepude. Vi skal sørge for hele tiden at udvikle programmet og øge servicen for borgerne. Når kvinderne er tilfredse, så er der større sandsynlighed for, at de vælger at deltage næste gang, de bliver inviteret.

Rapporten kan læses på www.folkeundersoegelser.rm.dk og www.cfk.rm.dk

hns

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/tilfredshed-med-screening-for-brystkraeft-i-midtjylland

GDPR