SYDDANMARK: Regeringen vil udvikle telemedicin, så endnu flere får tilbudt behandling i eget hjem via computeren. Med fem udvalgte indsatsområder og 80 mio. kr. skal handlingsplanen udvikle et generelt tilbud. Det skriver Jyllands Posten.
- Det pibler frem med forsøg med telemedicin, men nu er vi nået til næste stadium, hvor det handler om at få udbredt telemedicin i stor skala. Til hele landet, til langt flere patienter og til nye sygdomme, siger sundhedsminister Astrid Krag (SF) om baggrunden for regeringens nationale handlingsplan for telemedicin.
Her vil Region Syddanmark ifølge handlingsplanen blive spydspids, både når computeren bruges til at øge samarbejdet mellem den psykiatriske hospitalsafdeling, distriktspsykiatrien og patienten, men også til direkte behandling af f.eks. depressionsramte.
- Det åbner helt fantastiske perspektiver, fordi man ifølge udenlandske erfaringer kan behandle fire gange så mange patienter over computeren. Det betyder utroligt meget for psykiatrien, som jo for nogle patienter er præget af lange ventetider, siger Astrid Krag.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.