Tandlæger trues med kollegiale bøder, hvis de tilbyder kunder gratis eller billige tandeftersyn, skriver Politiken. Tandlægeforeningen mener, at gratis tandeftersyn er i strid med overenskomsten med Danske Regioner.
Flere tandlæger ser et gratis eftersyn som en måde at komme i kontakt med patienter der ikke har været hos tandlæge i årevis, men ifølge Politiken er der flere eksempler på at de er blevet tvunget til at droppe sådanne initiativer, men ingen ønsker at stå frem af frygt for at komme i 'bad standing i Tandlægeforeningen', som en af dem udtrykker det. Tandlægeforeningen kan gribe ind på basis af en kendelse fra 2014 fra Landssamarbejdsudvalget (LSU), som er det organ der fortolker tvivl om reglerne i overenskomsten.
Kendelsen fra 2014 fastslår, at tandlæger ikke har 'ret til at yde rabat på ydelser, hvor der er aftalt fast honorar. Der kan således ikke tages en anden pris - hverken lavere eller højere', skriver Politiken. I Danske Regioners Lønnings- og Takstnævn finder formanden Anders Kühnau (S) det dog 'oplagt at tage sagen op i LSU igen'.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.