
RINGKØBING-SKJERN: Sundhedscenter Vest og Musikskolen i Ringkøbing-Skjern Kommune samarbejder om et nyt sang-tilbud til borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og andre lungeproblemer. Sang kan nemlig være med til at forebygge kronisk lungebetændelse og andre lidelser i luftvejene.
Sanglærer og stemmetræner Pernille Tommerup vil sammen med en medarbejder fra Sundhedscenter Vest træne deltagerne i vejrtrækningsøvelser og sang - de skal så at sige synge sig til en lettere vejrtrækning, fortæller kommunen.
Det er en gruppe borgere med KOL, som har opfordret sundhedscentret til at etablere tilbuddet. I blandt andet Fredericia og på Nørrebro har man gode erfaringer med lignende tilbud.
- Sangundervisning giver borgeren bedre kontrol over vejrtrækningen, og samtidig bliver man i bedre humør af sang og musik. Det giver øget velvære, siger udviklingskonsulent i Sundhedscenter Vest, Susanne Rystok.
bi
Fakta
- KOL står for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom
- Ca. 430.000 danskere lever med sygdommen, men kun halvdelen ved, de har den.
- Lægen stiller diagnosen KOL ved at foretage en lungefunktionsmåling.
Kilde: Ringkøbing Skjern Kommune
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.