SJÆLLAND: Sygehuset i Nykøbing Falster er det seneste år blevet kendt for, at en sygeplejerske er anklaget for at dræbe tre af sygehusets patienter. Nu viser et anklageskrift, som BT er i besiddelse af, at fire sygeplejersker fra samme sygehus er tiltalt for at have stjålet stærke smertestillende piller, herunder morfinpiller, på deres arbejdsplads.
Ifølge Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi har sagen ikke nogen sammenhæng med sagen om den 31-årige drabstiltalte sygeplejerske, der også er anklaget for at have stjålet medicin fra sygehuset. Ifølge anklageskriftet mod de fire sygeplejersker, blev den stjålne medicin overdraget til en femte kvinde, som tiltales for at have medvirket til tyverierne.
Ifølge BT's oplysninger modtog sygeplejerskerne ikke nogen form for betaling for at begå tyverierne, som skulle være foregået over nogle få uger i efteråret 2011. De fire sygeplejersker er ifølge avisen blevet afskediget fra sygehuset.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.