dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi

Sygeplejersker stævner anklager for drabsinjurier

Anklagemyndigheden har nægtet at trække anklagers udtalelse tilbage. Grov mistænkeliggørelse, mener Dansk Sygeplejeråd

SJÆLLAND: Dansk Sygeplejeråd har taget kontakt til en advokat for at indlede injuriesag mod den sydsjællandske anklager Jeanette W. Andersen for hendes kontroversielle udtalelser om sygeplejerskers drab, oplyser Dansk Sygeplejeråd. Beslutningen kommer, efter at anklagemyndigheden hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har afvist at trække anklagerens udtalelse tilbage.

Jeanette W. Andersens udtalelse faldt i et interview i TV2 efter et retsmøde i sagen om en sygeplejerske fra sygehuset i Nykøbing Falster, der er sigtet for at have dræbt flere patienter. Her sagde anklageren, at 'det ikke er usædvanligt, at sygeplejersker kan finde på at tage livet af patienter'. En udtalelse der ifølge sygeplejerskernes formand Grete Christensen generaliserer hele faggruppen.

- Jeanette W. Andersens udtalelse er langt over grænsen og en grov mistænkeliggørelse af alle sygeplejersker. Sådan en påstand kan vi ikke lade stå uimodsagt. Når ordene ovenikøbet kommer fra en offentlig anklager, kan de risikere at underminere den tillid, som sygeplejersker har opbygget gennem generationer, og som vi er dybt afhængige af i vores daglige arbejde, siger Grete Christensen.

- Jeg kan godt forstå, at de er blevet tossede over det. Men selvfølgelig har det ikke været anklagemyndighedens intention at hænge en hel profession ud. Det er klart, at vi ikke har den opfattelse, at sygeplejersker generelt går rundt og slår deres patienter ihjel. Vi beklager, at udtalelsen fra anklageren i den konkrete sag er blevet opfattet på den måde. Anklageren har blot villet gøre opmærksom på, at der har været tidligere sager i udlandet og herhjemme, hvor sundhedspersonale har misbrugt den tillid, vi har vist dem som mennesker og som samfund, siger Anklagemyndighedens kommunikationschef Mikkel Thastum.

Ritzau

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/sygeplejersker-staevner-anklager-for-drabsinjurier

GDPR