dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi

Sygeplejersker kører fortsat vestjyske lægebiler

Selv om Holstebro fra 1. august skulle have døgnbemandede akutlægebiler, er det stadig sygeplejersker, der rykker ud
15. AUG 2012 10.18

MIDTJYLLAND: Region Midtjylland besluttede inden sommerferien at ændre sit akutberedskab, så akutlægebilerne blev døgnbemandede, og de sygeplejerskebemandede akutbiler tilgengæld blev afskaffet. Regionen har dog oplevet problemer med at få ansat tilstrækkeligt med læger, og derfor er det stadig sygeplejersker, der rykker ud. Det fremgår af en statusrapport fra Region Midtjylland.

- Bestræbelserne på at knytte læger til akutlægebilerne fortsætter med uformindsket styrke, skriver regionen. Holstebro får desuden assistence fra akutlægebiler i Herning, Lemvig og Viborg samt akuthelikopteren.

Ordningen blev ændret efter store problemer med manglende udrykninger fra akutlægebilen og dårlig koordinering mellem de forskellige udrykningsenheder.

Region Midtjylland oplyser desuden, at nabokommunen Herning vil følge trop, og allerede 1. september nedlægges kommunens akutbiler for i stedet at indføre døgnbemandede akutlægebiler.

Den nye ordning afløser den hidtidige, hvor lægerne har delt deres arbejdstid mellem Regionshospitalet Herning og akutlægebilen.

sf

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/sygeplejersker-koerer-fortsat-vestjyske-laegebiler

GDPR