KØBENHAVN: En 56-årig mandlig hjemmesygeplejerske er af Københavns Byret frifundet for uagtsomt manddrab, efter at han i februar 2014 gav en 92-årig kvinde en for stor dosis morfin. Byretten finder det ikke bevist, at morfinen var årsag til, at kvinden døde cirka 14 timer senere. Hun var terminal patient.
Hjemmesygeplejersken blev i stedet dømt og fik en bøde på 10.000 kr. for overtrædelse af loven om autorisation af sundhedspersoner, men undgik på grund af frifindelsen for uagtsomt manddrab at blive frakendt retten til at praktisere som sygeplejerske. Han modtog dommen.
Fejlen i medicineringen opstod, fordi sygeplejersken forlod sig på sin hukommelse, da han for at give den 92-årige en rolig nat besluttede at fordoble den tilmålte dosis morfin. Uden at tjekke den ordinerede dosis huskede han den som 10 milligram, men den var kun 5 milligram, så de 20 milligram den 92-årige fik, var en firdobling af dosis.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.