
SYDDANMARK: Region Syddanmark kunne sidste år fremvise landets højeste antal organdonorer, 36 ud af 89 i hele Danmark, skriver Kristeligt Dagblad. Regionen har ellers en lang tradition for at ligge helt i bund, siger afdelingslæge og donationsansvarlig Christina Rosenlund, og fremgangen skyldes større fokus på, at patienter ikke dør uden at have haft muligheden for at blive donorer.
Det fremgår af en statusrapport fra Sundhedsstyrelsen om handlingsplanen for organdonation fra 2014, der offentliggøres onsdag. De 89 organdonorer sidste år er blot 4 flere end året før, så der er stadig brug for flere.
- Fire donorer mere end sidste år lyder ikke af meget, men det er 13-14 patienter, der har fået et nyt liv, da hver donor i snit giver tre-fire organer, siger lederen af Dansk Center for Organdonation, Helle Haubro. I 2016 døde 29 danskere, mens de ventede på et organ, og cirka 400 står på venteliste nu.
Helle Haubro peger især på ét punkt blandt handlingsplanens 23 initiativer, der kan øge antallet af donorer: Det handler i høj grad om arbejdsgange på hospitalerne og i mindre grad om, hvor mange der har registreret sig i Donorregistret, siger hun.
- Blandt andet skal alle bevidstløse patienter med en dødelig skade i hovedet på intensiv, udredes og behandles der og ikke ligge for eksempel på medicinske eller neurologiske afdelinger, hvor de ikke kan være tilkoblet en respirator, for så kan de ikke blive donorer, når de dør. Det er det allervæsentligste og dér, hvor man tydeligst kan se, at donorraten kan øges. Det er ikke lykkedes i alle regioner endnu, siger hun, og det er netop det, der er årsag til den store fremgang i Region Syddanmark.
Ældste donor 86 år
- Vi har haft patienter, hvor man har vurderet, at der ikke var mere at gøre, og så lagde man dem på et sengeafsnit til kærlig pleje uden at overveje donation. Det gælder især ældre patienter. Men sidste år var vores ældste donor 86 år og gav to velfungerende nyrer, siger afdelingslæge Christina Rosenlund til Kristeligt Dagblad.
Fokus er på såkaldt tidlig donorpleje, det vil sige livsafslutning, der ikke forhindrer, at mennesker, der gerne vil være donorer, kan blive det.
- I det øjeblik, hvor man fra lægelig side siger, at nu er der ikke mere at gøre, kan man enten stoppe behandlingen, eller man kan behandle videre med henblik på organdonation. I dag, når vi er sikre på, at vi ikke kan gøre mere for en patient, er vi meget opmærksomme på, at vi fortsætter den pleje, der opretholder organernes funktion. Det drejer sig ikke om uger, men om maksimalt fire dage. Og det gør vi med fuld information til og accept fra de pårørende, siger hun og fremhæver, at for eksempel neurologerne sidste år havde fem donorforløb på grund af det nye fokus mens der tidligere har været 'ubeskriveligt få'.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.