dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi

Sygehuse skal spare 120 mio.

Regionernes økonomiaftale med regeringen får Region Syddanmark til at stramme styringen af sygehusene
26. AUG 2014 7.03

SYDDANMARK: Regionsrådet i Region Syddanmark har bedt administrationen om at finde besparelser på 120 mio. kr. på sygehusenes samlede 2015-budgetter.

Den stramme økonomiaftale, som regionerne indgik med regeringen lige før sommerferien, betyder, at Region Syddanmark fra næste år på væsentlige områder bliver nødt til at overgå til rammestyring af sygehusene i regionen, meddeler regionen.

Det indebærer, at det enkelte sygehus får et fast budget til et fast aktivitetsniveau. Hidtil har det været sådan, at hvis et sygehus havde flere planlagte patienter end aftalt, fik sygehuset også ekstra penge for det. Det er der ikke finansiering til i økonomiaftalen.
- Sygehusene bliver nødt til at behandle færre patienter og prioritere hårdere blandt dem. Det er den benhårde konsekvens af regeringens linje i forhandlingerne. Det vil jeg med jysk underdrivelse kalde en udfordring, når vi samtidig skal overholde udredningsretten og behandlingsgarantien, siger regionrådsformand i Syddanmark, Carl Holst (V).

Økonomiaftalen stiller krav om øget produktivitet svarende til øget aktivitet for ca. 300 mio. kr., som sygehusene skal yde ekstra indenfor en uændret økonomisk ramme. Derudover betyder den stramme økonomiaftale, at Region Syddanmark - i lighed med de andre regioner - også skal finde egentlige besparelser.

bi

Det samlede budget for regionens sygehuse, sygesikringen og regionshuset i 2015 er på omkring 21 milliarder kroner.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/sygehuse-skal-spare-120-mio

GDPR