
GREVE / ROSKILDE / LEJRE: Derfor har de søgt Sundhedsstyrelsen om penge fra en pulje, der netop har til formål at afprøve nye modeller for samarbejdet mellem regioner, kommuner og praktiserende læger som led i de nationale udspil om fremtidens sundhedsvæsen. Der er 20 mio. kr. i puljen til 3-5 projekter geografisk spredt i landet.
I Region Sjælland er det besluttet, at det er Roskilde Sygehus, geriatrisk og medicinsk afdeling, der i samarbejde med Lejre, Greve og Roskilde kommuner udarbejder en ansøgning om et projekt, der afprøver nye, effektive og smidige samarbejdsformer til gavn for den ældre medicinske patient i regionen.
- Alle har en interesse i at undgå unødige indlæggelser på sygehusene. Og med det nye plejecenter i Trekroner får vi nye muligheder for at overvåge, pleje og behandle de ældre medicinske patienter på et højere niveau, end vi kan gøre det i borgerens hjem eller på kommunens nuværende rehabiliteringspladser. De ældre medicinske patienter får et målrettet tilbud med kortere tid i en seng på sygehuset og med færre komplikationer. Og vi sparer dyre, unødvendige ophold på sygehuset, siger formanden for Ældre- og Omsorgsudvalget i Roskilde Claus Larsen (S).
For at sikre de faglige kompetencer til at løse opgaverne, skal de kommunale sygeplejersker videreuddannes på sygehuset. Ansøgningen lægger samtidig op til et tættere samarbejde med praksislægerne, herunder medicinske og geriatriske læger.
Der er ansøgningsfrist den 23. november 2012, og Sundhedsstyrelsen forventer at kunne give svar om tilsagn sidst i december.
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.