dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi

Syge piger nægtes adgang til HPV-centre

KORT NYT
1. SEP 2015 6.26

En åben dør, hvor alle vil blive taget alvorligt, og ingen bliver tabt i systemet. Sådan lød beskeden til de flere end 1.100 alvorligt syge piger, som nu er henvist til de fem regionale HPV-centre, som åbnede i juni. Men metroxpress kan i dag afsløre, at en række syge piger alligevel i sommerens løb er blevet forhåndsafvist af centrene. Selv om de er henvist af praktiserende læger og hospitalsafdelinger. Det skriver Ritzau.

Blandt forklaringerne til den stribe af piger, som metroxpress har kendskab til, er, at de ikke er blevet syge inden for et halvt år efter vaccination. Men det er ikke en god forklaring ifølge overlæge Jesper Mehlsen, Region Hovedstadens HPV-center.

- Vi ved, at der kan gå op til flere år fra vaccination, til sygdom bryder ud, så vi indkalder alle til undersøgelser, forklarer han. Han har hidtil fundet den alvorlige sygdom POTS hos mere end halvdelen af sine syge. Af metroxpress' rundringning til de øvrige fire HPV-centre fremgår, at Region Sjælland har forhåndsafvist 11 piger, fordi de ikke opfylder målgruppebeskrivelsen. Region Midtjylland har ‘afvist enkelte piger'. Region Syddanmarks center på Odense Universitetshospital ønsker slet ikke at besvare spørgsmål i sagen, og heller ikke Region Nordjylland er vendt tilbage.

Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/syge-piger-naegtes-adgang-til-hpv-centre

GDPR