SYDDANMARK: Næsten alle i Regionsråd Syddanmark står bag budgettet for 2019, og de to der ikke står bag, er indtil videre ikke imod, men overvejer, om de vil tilslutte sig. Budgettet gør sig især bemærket ved ikke at rumme en sparerunde for sygehusene denne gang.
Derimod er der et mærkbart løft til især det psykiatriske område, der tilføres 43 mio. kr. årligt i 2019 og overslagsårene. Også det somatiske område styrkes med 30 mio. kr. årligt i 2019 og overslagsårene. Aftalepartierne noterer sig, at dels finansloven, dels udmøntning af satspuljen kan tilføre statslige penge til nogle af de områder, som budgetaftalen sætter penge af til. Sker det, vil de således frigivne midler skulle bruges til 'andre initiativer indenfor sundhed', hedder det.
På det ikke-beløbsmæssige område bemærker aftalepartierne, at sygehuskøkkenerne skal oplyse patienterne om, at de på menuen kan fra- eller tilvælge kød, der måtte være halal-slagtet. Man aner konturerne af et forsøg på at få indført et tilbud om ikke-halal ligesom i daginstitutionerne i Horsens, men den faktiske formulering i aftalen er tæt på intetsigende.
Om budgetforhandlingerne i øvrigt siger regionsrådsformand Stephanie Lose (V), at de 'har været ført i en god tone', og i kombination med den brede opbakning til resultatet peger det på, at partierne har fået forløbet af konstitueringen efter KV17 lidt på afstand. Aftalepartierne er Venstre, Socialdemokratiet, SF, Dansk Folkeparti, De Konservative og De Radikale og løsgænger Marianne Mørk Mathiesen (eks-LA) er også med. Enhedslisten står udenfor, men overvejer at gå med.
Det syddanske budget var det sidste regionale, der faldt på plads. Det andenbehandles i Regionsråd Syddanmark 24. september.
Læs budgetaftalen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.