SYDDANMARK: Et bredt flertal på foreløbig 37 af 41 mandater i Regionsråd Syddanmark står bag årets budgetforlig. De deltagende partier er Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, De Konservative, SF og De Radikale, mens Enhedslisten stadig overvejer om den skal tilslutte sig og bringe flertallet på på 39 ud af 41. Bredere bliver det ikke, for Liberal Alliance og Nye Borgerliges to enmandsgrupper står udenfor.
Forligets mest afgørende resultat er det, det ikke indeholder, nemlig en sparerunde. Regionens generelle økonomi er tilstrækkeligt stabil til at enderne fortsat kan nå sammen i 2017.
Blandt andet er der penge til at fortsætte og afslutte de mange store sygehusbyggerier, og der er også enighed om at prioritere anskaffelse af en MR-accelerator til Odense Universitetshospital. Den vil være den første af sin art i Danmark og vil kunne give en ekstrem præcis behandling af kræft og dermed færre bivirkninger for patienterne.
Ombygning fremrykkes
Til gengæld bliver en aftale om strålebehandling af danske patienter i Flensborg ikke forlænget men udløber med udgangen af 2016. Regionen havde ønsket en udgiftsneutral aftale, fx i form af gensidig behandling af henholdsvis danske og tyske patienter på begge sider af grænsen, men det har ikke være muligt.
Til gengæld fremrykkes arbejdet med at ombygge Sønderborg Sygehus til specialsygehus, og Region Syddanmark vil sammen med Esbjerg Kommune og lokale og nationale fonde forsøge at finde finansiering til en helikopterlandingsplads på den nye sengebygning ved sygehuset i Esbjerg.
Budgetforliget rummer også et forsøg på nogle sygehusafdelinger med at ophæve kravet om to pct.'s produktivitetsstigning, og i det hele taget er der enighed om at arbejde med alternative måder at styre sygehusenes økonomi på. Hensigten er, at de ikke kun skal afregnes efter aktivitet, men i højere grad gives incitamenter til at have fokus på, hvad der giver værdi for patienten.
mk
Læs eller download budgetaftalen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.