SYDDANMARK: Region Syddanmark udfaser sit samarbejde om det nye universitetshospital i Odense, Nyt OUH, med den hidtidige totalrådgiver Medic OUH i takt med at projekteringsfasen ophører. Samtidig udbydes arbejdet med at bygge det nye hospital i tre store totalentrepriser, der rummer både færdigprojektering og selve byggeriet af sygehuset, som bliver Danmarks største helt nye sygehus og forventes at stå færdigt i 2022.
De tre totalenterpriser er opdelt i vidensaksen, behandlingsbygningerne og klyngerne, og de to førstnævnte er sendt i udbud for tre uger siden. Udbuddet af klyngerne forventes klar i begyndelsen af september.
Medic OUH har siden 2011 arbejdet med at projektere det nye sygehus, og ifølge en netop indgået aftale mellem regionen og rådgiveren reduceres samarbejdet med Medic OUH væsentligt fra sommeren 2017, når udbuddet er godt i gang, og ophører helt fra sommeren 2018.
Medic OUH skal fortsat bistå med byggemodning og igangværende forberedelse af letbane, og nogle af Medic OUH's nøglemedarbejdere vil i en periode stå til rådighed for at sikre 'en smidig overlevering af viden', oplyser Region Syddanmark.
Medic OUH's samarbejde med Bygningsstyrelsen om projektering af det sundhedsfaglige fakultet fortsætter uændret.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.