dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi

Syddanmark indfører egen projektlederuddannelse

Behovet for at kunne lede projekter i den regionale drift og forvaltning har været støt stigende i de seneste år
2. JUN 2015 6.18

SYDDANMARK: Den offentlige sektor anno 2015 er en arbejdsplads i evig forandring og med konstant skærpede krav om hurtigere indsatser og bedre kvalitet for stadigt færre økonomiske midler. Det stiller krav til medarbejdere.
Derfor har Region Syddanmark valgt at indføre en ny programlederuddannelse, der skal sikre resultater på området.

- Det er vigtigt, at vi ikke bare investerer planløst i projektarbejde og programledelse. Vi skal sikre, at målene nås, og gevinsterne hentes, siger Carsten Søgaard, HR-direktør i Region Syddanmark.

Og at programlederuddannelsen rammer ned i et akut behov, vidner et fyldt første uddannelseshold om.

- Vi er lykkedes med at skabe en attraktiv uddannelse, som har tiltrukket både medarbejdere i regionen, på sygehusene og i kommunerne. Det var meget let at fylde holdet, og at det netop består af medarbejdere fra både region og kommuner giver et godt udgangspunkt for at skabe samarbejde på tværs. Vi håber, at vi også fremover kan skabe flere af den slags tværgående uddannelsesaktiviteter, så vi kan lære og blive inspireret af hinanden, siger Carsten Søgaard.

Uddannelsen er målrettet medarbejdere og ledere, som har et ledelsesansvar for flere projekter ad gangen - såkaldte programledere. På første uddannelsesforløb er tilmeldt 10 regionale og seks kommunale medarbejdere.
Programlederuddannelsen har som mål at komme fremtidens krav i møde og sikre en øget konkurrencefordel for de involverede.

rp

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/syddanmark-indfoerer-egen-projektlederuddannelse

GDPR