dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi
Region Syddanmark giver 9 mio. kr. til udvikling af velfærdsteknologi som sælerne her. De bruges på plejecentre til at få demente til at falde til ro. Foto: Lars Skaaning, Polfoto

Syddanmark giver millionstøtte til sundhedsinnovation

Der er stort potentiale på det globale marked for velfærdsteknologi, derfor bevilger Region Syddanmark 9 mio. til nyt innovationsnetværk
28. AUG 2014 12.27

SYDDANMARK: Det globale marked for velfærdsteknologi rummer et stort potentiale, hvis Danmark kan at øge udviklingen af globalt konkurrencedygtige produkter, services og virksomheder. Den udfordring skal et nyt, nationalt innovationsnetværk med organisationen Welfare Tech i spidsen imødekomme.

Derfor bevilger regionsrådet i Region Syddanmark nu 8.975.000 kr. til medfinansiering af Innovationsnetværket for Sundhed og Velfærdsteknologi, oplyser regionen.

Innovationsnetværket skal udvikle løsninger, som fremmer borgernes mulighed for at blive i eget hjem, så længe de selv ønsker det, og som reducerer borgerens behov for personlig og praktisk hjælp - til gavn for både borger og samfund. Samtidig vil innovationsnetværket sikre en bedre kommerciel udnyttelse af velfærdsteknologiens globale vækstpotentiale.

Welfare Tech søgte i samarbejde med en række partnere om medfinansiering af netværket hos Syddansk Vækstforum, der indstillede projektet til støtte i regionsrådet. 176 private virksomheder - heraf 70 fra Region Syddanmark - har meldt ud, at de gerne vil være en del af innovationsnetværket.

I alt bidrager de involverede virksomheder med knap 23 mio. kr.

 


Innovationsnetværket for Sundhed og Velfærdsteknologi er ét af 22 innovationsnetværk, der er godkendt for perioden 2014 - 2018. De 22 netværk dækker til sammen vigtige områder for dansk erhvervsliv og forskning.

Innovationsnetværk for Sundhed og Velfærdsteknologi har et samlet budget på 54.183.000 kr.

rp

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/syddanmark-giver-millionstoette-til-sundhedsinnovation

GDPR