SYDDANMARK: Bedre behandling, flere sengepladser og større mulighed for at tage del i egen behandling. Sådan lyder de tre centrale mål i den psykiatriplan, som regionsrådet nu har vedtaget og sat penge af til.
Planen indeholder 39 anbefalinger, der samler både eksisterende og nye indsatser, og sikrer et langsigtet fokus og en klar strategisk retning og giver Psykiatrisygehuset mere end 75 mio. kr. mere om året, når den er helt rullet ud. Hertil kommer anlægsudgifter på knap 130 mio. kr. i alt. En stor del af midlerne er allerede afsat i regionens budget 2020, men skal hele planen føres ud i livet, er der behov for, at der tilføres endnu flere midler.
- Regionsrådet har gjort en stor indsats for at finde midlerne til at planen kan sættes i værk. Men vi kan ikke klare det hele på egen hånd, for det er en stor og ambitiøs plan, vi har med at gøre. Derfor hilser vi meget velkommen, at det ser ud som om, der er penge på vej fra nationalt hold. Penge, som kan bruges i den syddanske psykiatri, hvor vi altså har en plan, der er køreklar, siger regionsrådsformand Stephanie Lose (V).
esl
Se hele Psykiatriplan 2020-2024 her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.