SYDDANMARK: Region Syddanmark og PsykInfo åbner nyt Center for Pårørendeinddragelse, som har særligt fokus på børn, der vokser op med psykisk eller svær somatisk sygdom i den nærmeste familie, men er åbent for alle.
Ifølge regionen vokser hvert fjerde barn i Danmark op med psykisk sygdom i den nærmeste familie, og derfor fokuserer centret i år særligt på børnene. Tilbuddet er gratis, og man kan både henvende sig anonymt fysisk og via telefon.
-Det er vigtigt, at vi husker børnene. Børn gør sig rigtig mange tanker om ting, der er svære at forstå, og alt for ofte får de aldrig talt med nogen om sygdomsforløbet. Det vil vi lave om på. Vi skal blive bedre til at tage samtaler med børnene, og det er også en af årsagerne til, at vi har etableret vores Center for Pårørendeinddragelse, siger centerleder og leder af PsykInfo Ulla Lindgren.
Med kommunernes fokus på børn og unge, er der etableret et nationalt kompetencecenter, Kombu, hvor formålet er at bidrage til, at børn, som er pårørende til en person med psykisk sygdom, har samme muligheder som andre børn. Her skal etableres et tæt samarbejde mellem kommunerne og Center for Pårørendeinddragelse, hvor man i fællesskab klæder fagpersonerne på med relevante værktøjer samt den nyeste viden inden for feltet.
PsykInfos centrale center ligger i Vejle, og her kan man bestille tid eller møde op til rådgivning på hverdage. Derudover er der månedligt rådgivning på flere lokale matrikler i hele regionen.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.