dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi

Supersygehus skal spare millioner i ledelsen

Flytningen af Aarhus Universitetshospital er blevet så dyr, at hospitalet skal spare 220 millioner kroner
16. AUG 2017 13.59

Et sparekrav på 220 millioner kroner betyder, at Region Midtjylland nu retter blikket mod hospitalsledelsen. Det skriver DR Østjylland.

Det betyder, at der næste år skal sparers et tocifret millionbeløb på hospitalets ledelsesgange, efter en flytning af Aarhus Universitetshospital blev dyrere end forventet.

En fornuftig beslutning mener Jes Søgaard, sundhedsøkonom fra Aarhus Universitet.

- Når du skal have gennemført besparelser i den størrelsesorden, er du nødt til at se på alle funktioner i et sygehus, så det giver i den grad mening også at se på ledelsen, siger han til DR Østjylland.

Ifølge regionens koncerndirektør, Ole Thomsen, kan der blandt andet spares penge på lægevagtplanlægningen.

- Ledelsesstrukturen kommer ikke til at give så mange penge, men nogle skal den dog give. Nogle af afdelingerne på hospitalet har eksempelvis fundet ud af, at man kan lave vagtplanlægningen på en anden måde og få mere ud af ressourcerne, siger han til DR Østjylland.

Jes Søgaard mener, at besparelsen er en oplagt lejlighed til at gennemgå hospitalet med en tættekam for at se, om man kan gøre tingene bedre og billigere, men han er ikke uden bekymring.

Han frygter at de enkelte ledere vil få for store ansvarsområder.

- Logikken knækker der, hvor man siger, at de ledende sygeplejersker hidtil har kunnet have halvtreds sygeplejersker og plejepersonale under sig, og fremover skal de så have firs. For når du kan have halvtreds, så kan de også have firs, siger han til DR Østjylland.

De mange besparelser kan også forringe servicen på hospitalet. Det er nemlig vigtigt, at der ikke spares på selve det sundhedsfaglige, mener Ole Thomsen.

- Kommer patienterne for eksempel til at tale med medarbejdere i kortere tid? Kommer de til at være indlagt i kortere tid. Den slags kan der ske noget med, siger han til DR Østjylland.

dr.dk/nyheder/regionale/oestjylland/efter-forsinkelser-af-nyt-supersygehus-ledelse-skal-spare-millioner

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/supersygehus-skal-spare-millioner-i-ledelsen2

GDPR